Internet junglen

Diskuterer med sig selv om fordele og ulemper ved valg af Internet udbyder, samt for og imod på hastigheder.

Der er en evig diskution omkring hvilken internet udbyder der virker, og derfor prøver vi at snakke lidt om dette emne.
Der er altid rigtig mange utilfredse kunder, og rigtig mange vilde historier om de enkelte selskaber.
Til gengæld skal man lede lidt længere efter de gode historier, medmindre man læser direkte på de enkelte udbyderes hjemmeside.
Det er naturligvis fordi dem der har problemer råber højt, og dem der ingen problemer har, de er jo bare glade og tilfredse.

I den spæde start for sider som Trustpilot, var det genialt for forbrugerne, at tjekke scoren ud på deres side, og hensigten med trustpilot er jo genial. Desværre er det endt ligesom så meget andet i dagens DK, med at nogle udnytter systemet, laver falske anmeldelser, og dermed umuliggør Trustpilot, som en brugbar side for forbrugeren, da der er en kæmpe risiko for snyd.

For at komme tilbage til emnet, som jo omhandler internet junglen, så prøver jeg, at komme med nogle af mine synspunkter her.
Der findes i min verden 3 slags internet, og det er enten Fibernet, Kabelnet eller 4G net.

Fibernettet er jo yderst populært, og helt klart også den teknologi der er vejen frem lige nu. Men det betyder jo ikke at alt andet ikke virker. Du kan på fibernettet få rigtig høje hastigheder, og det kører super stabilt. Der er endda nytænkning fra Fibia med deres Smart wifi, så man får en genial trådløs dækning i huset.

Kabelnet er typisk via din lokale antenneforening, og bundet op på Stofa, Yousee eller Dansk kabel tv. Det er jo faktisk sådan, at flere antenneforeninger, har valgt at bruge fiberkabler, så mange steder er der fiberkabler helt ud til de enkelte huse, så det kun er kablet fra vej til hus der ikke er fiber. Derfor kan kabelnettet også være super stabilt og med høj hastighed.
Der er dog en afgørende faktor på kabelnettet, og det er kablet fra vej til hus. Dette kabel tilhører huset og ikke udbyderen, og typisk har det ligget i jorden siden 70’erne eller måske 80’erne. Det giver næsten sig selv, at med den teknologiske udvikling, så bør man få det kabel skiftet, og det kabel er også ofte årsagen til mange fejl hos kunderne på kabelnettet.

4G netværket er på vej frem, og det kan også give nogle super gode hastigheder faktisk. Det som de moderne hjem typisk møder af udfordringer med 4G, er at det er begrænset af en hvis mængde data, så de kan måske ende med at skulle købe mere data på deres abonnement. Det er især et problem med de mange streamingtjenester, som jo gør man bruger ufattelig meget data, og derfor anbefaler vi ikke 4G netværk hvis man streamer meget.
4G netværket tilbydes af alle mobiloperatørerne næsten, og man kan typisk købe en lille router med, så man faktisk får et helt normalt trådløst netværk i huset. Det fungerer super nemt, og installationen af et 4G netværk er langt nemmere end både fiber og kabelnet. Man forbinder blot sin router fra mobil operatøren til strøm, sætter simkort i, og så virker det allerede. Der skal ikke trækkes nogle kabler eller andet, det er super nemt og enkelt at arbejde med.

Det handler mest af alt om behov og ønsker, og vi anbefaler ikke det ene frem for det andet, da det afhænger af den enkeltes behov.
Kig på hvilket område du bor i, og så kan man starte med at udelukke noget pga de ikke forsyner. Kig dernæst på hvordan du bruger din internet forbindelse. Streamer du utrolig meget, så hold dig til fiber eller kabelnet.
Det kan samtidig med alle disse valg være smart at tænke tv løsning. Ønsker man at have antennesignal i alle rum i huset, vil man typisk vælge antenneforeningen i området, og så vil vi altid anbefale, at man tager en samlet løsning hos denne for både tv og Internet.

Har du spørgsmål eller kommentarer, så hold dig ikke tilbage, skriv endelig.

Del siden:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.